lørdag den 20. oktober 2012

13 Okt. Efterårsferie- North Cape -2-

Lør 13. Okt. Efterårsferie- North Cape -2-
Vi vågnede alle, til Bamses billedbog og fik havregrød med blåbær fra skoven til forret og æg og bacon til ”dessert”. Under opvasken var en af fyrene ude ”lege” med sin nyindkøbte dolk. Det endte ikke godt... Han havde skåret sig dybt i inder benet. Men apropos Adventure Education, fik vi hurtigt lappet ham midlertidigt, pakket vores ting og kom af sted til Kemijärvi, hvor vi kom på skadestuen.
To timer efter var han lappet med 4 sting og vi var videre på vores vej. Med ham siddende, ømmende på bagsædet, kom vi til Ivalo og videre til det første vi kunne ane af Inari sø. Hvor var det flot. Dyb blå og sommergrønne farver blandet med solens stråler, i rå natur. Det kørte vi igennem gennem 50 km indtil vi kom til vores hytte, nok nærmere vores træhus, med træk og slip, køkken, bad, brændeovn og senge... Vidunderligt.
Lige nu er folk i gang med at lave aftensmad og bage brød på Trangia. Hvad vi skal have ved jeg ikke, men godt bliver det, efter 300 kilometer bag rettet. I aften skal vi bare hygge og spise god mad.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar