Tors 18 Okt. Efterårsferie- North Cape -7-
Så er det sidste dag
på vores North Cape tur. Der er frost på bilerne, så jeg kan forstille mig, der
er godt koldt på den anden side af vinduet.
Hjemme igen efter en god gang søvn, fredag morgen…
Ja, der var godt
koldt på den anden side af vinduet. Junglenelli målte minus 10 da jeg
skrabede forruden. Der var stor aktivitet i de tre små hytter vi havde tilbragt
natten. Med grød og resterne af Trangia-brød i maven, kørte vi til grænsen af
Norge og Suomi. Vejene blev større og mere trafikerede… TuvTunelli kørte på de
sidste dampe af benzin. Tuva var godt bekymret. Instrumentbrættet blinkede
under nul og skreg efter brændstof.
Vi fik tanket og var klar på kæmpe kaffe. Det havde vi ikke
til morgenmaden. Og hvor er det typisk, Kæmpe bygning til tankstationen, men
lukket. Jeg var godt skuffet. Vi kørte videre og kom til et sted vi havde hørt
om før… Sannan Putikki. Her var der doughnut + kaffe til 50 cent. En ret stor
butik med massere af finsk ragelse, håndværk, kultur, tøj, lædervarer og knive.
Alle guffede i sig af de gode sager, efter at have gået en runde i butikken.
Så kunne det mærkes, de sidste 100 km, var noget af det
værste af turen. (Jeg var done, og ville
ikke køre mere, jeg var træt og følte mig som noget katten havde slæbt hjem)
Vi kørte ind på den første busholdeplads og holdt en lang pause. Alle de andre
opførte sig som børn på for meget sukker. For meget sukkerindtag var nok også
grunden.
Lige inden mørket faldt over vores vej, nåede vi skiltet
hvor der stod Tornio.
Vi trillede ind foran vores lejligheder og rullede vinduerne
ned. Så var der fest igen med musikken brølende ud gennem bilerne. DET VAR
FEDT.
Med 2.150 km, lagt bag os, blev bilerne tømt, og vasket
hvorefter Tuva og jeg kørte retur til Kemi-lufthavn. (”(BUMP)”) Bilnøglerne var afleveret og THE NORTH CAPE EXPEDITION
var slut. Det var lidt trist…
Hjemme havde de andre lavet aftensmad, og ingen af os vidste
om vi skulle være trætte og gå i seng eller være trukket op til glæde og hygge
hele natten!
Tuva og Siff var gået i seng da de skulle til Helsinki nogle
timer senere. Alle andre faldt fra lige så stille. Og omkring 0200-tiden gik vi
fire resterende også i bræderne efter Martini og Wiskey. Nej hvor jeg sov godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar